1. Forside
  2. /
  3. Om hjemmeoptik

Om hjemmeoptik

Hvem er Hjemmeoptik?

Hjemmeoptik startede i 2011, da vi mente at alle, uanset mobilitet og alder, skal have muligheden for at få foretaget en synsprøve. For personer med nedsat mobilitet kan en tur til optikeren være en uoverskuelig opgave. Derfor har vi siden 2011 kørt ud til danskere med nedsat mobilitet for at udføre en synsprøve i deres eget hjem.

Vores kunder er typisk ældre mennesker, som ikke kan magte turen til optikeren. Vi er derfor også ofte på besøg hos plejehjem, hvor vi foretager synsprøver på beboerne. Vi har også lang erfaring med personer med demens, da alle vores optikere har været på kursus om demens og derfor er demensvenlige optikere.

Optikere i hele landet

I 2014 blev Hjemmeoptik landsdækkende, hvilket betyder, at ligegyldigt hvor du befinder dig i landet, så står en af vores autoriserede optikere klar til at udføre en synsprøve i dit hjem. Du skal sætte cirka 1 time af til synsprøven, og det kan være en god idé at have pårørende med under besøget.

Du kan se hvilken optiker, der varetager netop dit område her .

Er du pårørende til en person med nedsat mobilitet eller lignende, så er du velkommen til kontakte optikeren, som varetager det område dit familiemedlem befinder sig i.